Naostage K System
Franske Naostage har udviklet intet mindre end et genialt stagetracking system, der egner sig til alle typer af liveoptrædener, hvor der er behov for automatiseret sporing og kontrol af lys, kameraer og andre scenetekniske elementer.
En af fordelene ved Naostages K System, er at trackingen foregår ved hjælp af 3D-sensorer, der præcist identificerer og følger positioner og bevægelser på scenen i realtid uden brug af trackingudstyr på artisterne. Via et brugervenligt interface er det nemt at tilknytte og konfigurere diverse lyd-, lys- og videoenheder, hvilket reducerer opsætningstiden og kompleksiteten i at styre liveoptrædener.
Med avancerede algoritmer leverer Naostage K System en høj grad af præcision og pålidelighed, selv under komplekse optrædener med flere performere og hurtige bevægelser, uanset om det er teater, live koncerter eller TV-produktion.
Systemet er designet til at kunne tilpasses en bred vifte af optrædener og venues, fra små teatre til store koncertsale, og kan skaleres i forhold til antallet af performere samt tekniske behov.