Eliminering af flutter-ekko, resonans og kamfiltereffekt i lydstudiet

More Mono

Akustiske problemer viser sig i mange forskellige størrelser og skikkelser.

I det herunder dokumenterede tilfælde var udfordringen et ret enerverende flutter-ekko fra to parallelle betonelement-vægge.  Selv om der kan opstå mange forskelligartede akustiske udfordringer i forskelligt konstruerede lokaler, så er flutter-ekko et hyppigt tilbagevendende fænomen – i al sin enkelthed fordi vi plejer at bygge firkantede beboelsesejendomme – og der derfor oftest vil være parallelle vægge. Det er nemt og billigt, men altså ofte ret uhensigtsmæssigt akustisk set.

I studier, mindre såvel som større, vil eliminering eller minimering af refleksioner fra væggen bag de monitors der arbejdes på ligeledes ofte være en udfordring der er fornuftig at få løst med det samme, da kamfiltereffekten fremkommet grundet addition og udfasning af de forskellige frekvenser, give et fejlagtigt billede af frekvensgangen og dermed af det materiale man sidder og arbejder med. Det svarer lidt til man skal male et naturalistisk maleri af et natur-scenarie – men at man så skal gøre det med briller der har flerfarvet mosaik-glas – lidt i stil med sirligt mønstrede blyindfattede ruder i kirker. Det fungerer bare ikke. Gennemsigtigt ufarvet glas – og gennemsigtig ufarvet lyd, tak.

Næste sted at angribe, er de refleksioner, der kommer fra væggene ved siden af højttalerne. De gør i bund og grund det samme som refleksionerne fra væggen bagved højttalerne – dog er kamfilterudfordringen gradvist mindre desto længere, der er fra lydkilden til den reflekterende objekt (sidevæggen i sidstnævnte tilfælde). Nøjagtig det samme gør sig gældende med refleksioner fra loftet etc. Så er der diffusering, mindskning af lavfrekvente resonanser og mv., der skal arbejdes med.

Skal man så bare indhylde rummet i rockwool? Nej, det skal man ikke. I bund og grund skal man bare optimere rummet til at levere et moderat kontrolleret respons. Ikke helt dødt, men heller ikke helt levende. Dette spænd er så der, hvor der er mange ting, man kan gøre. Hvis man f.eks. fylder æggebakker på væggene, så har det den effekt, at man altid skal vaske sine fingre, når man rører dem – ellers risikerer man at få salmonella – det er også ca. det eneste der sker, da æggebakker på ingen måde løser et akustikproblem.

Hvis man skal dæmpe refleksioner, så er det, alt efter hvordan rummets udfordringer kommer sig til udtryk, ønskeligt at få en så frekvensjævn dæmpning som muligt. Der kunne skrives bøger om dette emne – ja, faktisk så kunne der oprettes mellemstore biblioteker med de bøger, der allerede er skrevet om emnet. Det er et meget komplekst felt, men det behøver ikke nødvendigvis at være raketvidenskab. Med lidt omtanke, indsigt, forståelse og gode råd så kan man komme rigtig langt!

Herunder ses absorptions-koefficienter på Primacoustics 1″, 2″ og 3″ Broadway paneler. I det givne tilfælde var det ikke det lavfrekvente materiale der var problemet, så vurderingen var at det var 2″ panelerne (grønne kurve), der ville løse opgaven mest hensigtsmæssigt. De tre 120 x 60cm Broadway-paneler blev monteret og ophængt på under et kvarter – og havde den ønskede effekt.

Andre nyheder

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Seminar hos AlfaAudio

Vi vil så gerne høre fra dig

Vi er klar til at rådgive eller at tage  uforpligtende snak hverdage ml. 8.30-16.00.

Giv os et kald på +45 70 277 300 eller send en mail til info@alfaaudio.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events