Herning Ny Teater

Et fleksibelt lydsystem til fleksible rammer

Med et teaterum, der kan transformeres næsten til ugenkendelighed, og med en ambition om at levere tankevækkende teater, har Herning Ny Teater investeret i et lydsystem, som giver rig mulighed for være kreativ med teaterformater.

Med både udefrakommende gæstespil og egenproduktioner, der henvender sig til folk i alle aldre, kan Herning Ny Teater nok godt betegnes som et alsidigt foretagende, der, trods navnet, har mange år på bagen.

Herning Ny Teater favner stort set alle målgrupper og aldre, hvor repertoiret svinger fra folkelige opsætninger, der appellerer til et bredt publikum, til forestillinger, der afprøver grænserne for, hvad teater kan.

Selvom navnet er nyt, har teatret mange år på bagen. Tidligere kendt som Team Teatret skiftede det i 2024 navn, og i samme ombæring gennemgik teatersalen en forvandling under en større ombygning. Målet var at skabe mere fleksible rammer og i det hele taget opgradere salen rent teknisk. Salen er en black box, hvilket gør det muligt at skabe scenografi i hele rummet og sågar på tværs af salen. Tilgangen giver frihed til at skabe unikke kunstneriske oplevelser, hvor publikum kan opleve teater på nye måder. Under ombygningen blev salen tilført en mere fleksibel podiekonstruktion og en drejescene, der skaber endnu flere muligheder.

For at matche forandringerne af salen har den fået opdateret sit lydsystem. I forvejen havde teatret et Q-system fra d&b audiotechnik, som fungerede rigtig godt. Men med de nye fysiske rammer var det nødvendigt at tænke lyden ind på en ny måde og samtidig sørge for, at systemet blev mere diskret og integreret i rummet, så det ikke stod i vejen for fleksibiliteten.

Derfor er subwooferne blevet flyttet væk fra gulvet, mens de øvrige højttalere ikke længere er placeret i proscenieåbningen. Resultatet er en mindre synlig teknisk opsætning, der skaber et mere rent visuelt udtryk, samtidig med at lyden bevarer sin høje standard.

Det opdaterede system er fortsat fra d&b audiotechnik og er designet til at sikre en jævn og balanceret lydoplevelse i hele salen. AL90’erne sørger for, at lyden dækker fra balkonerne og helt ned i orkestergraven, som under nogle forestillinger fungerer som publikumsområde.

Subwooferne er blevet placeret i et ophængt centercluster over sceneåbningen og består af to 21S-installationssubs, mens 44S-frontfills sørger for at flytte fokus til publikumsområdet.

Seks E8-højttalere langs salens sider giver mulighed for at eksperimentere med lyden og understøtte formater, hvor scenografien er flyttet ud i salen. Samtidig er det relativt nemt at integrere et d&b Soundscape-system og udforske nye kreative måder at arbejde med lyd på.

Relevante produkter

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Seminar hos AlfaAudio

Vi vil så gerne høre fra dig

Vi er klar til at rådgive eller at tage  uforpligtende snak hverdage ml. 8.30-16.00.

Giv os et kald på +45 70 277 300 eller send en mail til info@alfaaudio.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig

Få seneste nyt i din mailbox

Tilmeld dig vores nyhedsmails og modtag seneste nyt om produkter, kurser, events og andet relevant viden for dig, der arbejder med lyd.

Tilmeld dig her