Hotel Harmonien

Kulturhus til alle genrer

Hvad gør man, når man har én sal, der skal kunne rumme alle genrer? Den udfordring stod Haderslevs kulturhus Harmonien overfor. Heldigvis har Alfa Audio stor erfaring med at løse den slags akustiske udfordringer.

Morten Larsen, som er scenemester hos Hotel & Kulturhus Harmonien og har ansvaret for teknikken på stedet stod i spidsen, da Hotel Harmonien skulle installere nyt udstyr i forbindelse med at renoveringsprojekt, stod han for opgaven med at udvælge system. Valget faldt på et d&b audiotechnik V-system.

”Vi ville finde det bedste anlæg og det bedste system til netop dén her sal. Vi skulle være helt sikre på, at det her var den helt rigtige løsning – Haderslev skulle jo have et supergodt anlæg – så vi valgte blandt andet d&b på grund af rådgivningen. Lars Frederiksen fra Alfa Audio kom ned flere gange, målte salen osv. og kom med de helt rigtige produkter,” fortæller Morten Larsen om processen.

En bred palette af forestillinger i samme sal

Udover de rådgivningsmæssige fordele, så er der også nogle tekniske ting, der har overbevist Morten Larsen om Alfa Audios løsning. Han synes blandt andet, det er helt essentielt, at d&b-systemet er ridervenligt, så alle kunstnere, der optræder på Harmonien er tilfredse med udstyret.

På Hotel Harmonien er der et væld af forskellige arrangementer. Salen skal kunne rumme fra mellem comedy – over teaterforestillinger – til klassiske koncerter. Det stiller krav til lydsystemet.

”Det var essentielt at få et system, der kan en masse forskelligt. Når der er foredrag, skal der være klar taleforståelighed i hele salen, og når der er rock, skal der være smæk på, så koncerten kan mærkes” siger Morten Larsen.

Det nye lydsystem gør, at dækningen er god i hele salen, så alle pladserne i princippet er lige gode lydmæssigt. Ifølge Morten Larsen er der også kommet mange positive tilbagemeldinger fra gæsterne i forhold til lydoplevelsen.

Bred begejstring for løsningen

Siden renovationen har Kulturhus Harmonien i Haderslev huset et væld af arrangementer. Lis Sørensen med band var de første, der fik lov til at optræde i den nyrenoverede sal tilbage i februar 2019. Der har været mange forskellige teaterforestillinger, koncerter og andre arrangementer siden salens indvielse, og feedback’en fra både publikum, kunstnere og teknikere er positiv.

Det er Kulturhus Harmoniens ambition at levere gode koncertoplevelser og teaterforestillinger til deres gæster. Jan Sørensen er ejer og leder af Harmonien. For ham er det afgørende, at kulturhuset er fleksibelt uden at gå på kompromis med kvaliteten af oplevelsen.

”Vi har mange forskellige arrangementer, der kan udfordre på hver deres måde. Nogle gange har vi for eksempel stående publikum i salen eller siddende publikum på balkonen. Vores ønske var et system, der kunne dække alt fra klassisk til rock. Med det her system har vi fremragende lyd overalt. Den nye teknik i huset bliver bemærket af dem, der turnerer. Folk er begejstrede, og det betyder meget for mig, at vi har noget, der er godt,” siger Jan Sørensen.

Ordentligt lydudstyr er vigtigt

Lydudstyr af høj kvalitet er essentielt for at tiltrække navne til et kulturhus, mener scenemester Morten Larsen.

”Harmonien er jo Haderslevs kulturhus, men inden renoveringen, havde det stået lidt stille. Grunden til, at der ikke skete så meget, var blandt andet, at det tidligere udstyr ikke slog til. To højtalere og fire lamper. Det var sådan noget, der var. Dengang har det været en stor opgave at få bands ind, fordi man typisk skulle leje en masse udstyr. Det vigtigste er den sikkerhed man har i, at det aldrig går i stykker. Teknikerne er glade. Jeg er 100 procent tilfreds med, hvordan det fungerer. Det er stabilt, det er brugervenligt – og så lyder det godt,” siger han.

Tech specs

d&b audiotechnik:

  • V-line array: 8 V8 og  4 V12
  • 8 V-subs
  • 2 Fills V7P
  • 8 Balkonfills Ti10
  • D80 amps

Relevante produkter

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Seminar hos AlfaAudio

Vi vil så gerne høre fra dig

Vi er klar til at rådgive eller at tage  uforpligtende snak hverdage ml. 8.30-16.00.

Giv os et kald på +45 70 277 300 eller send en mail til info@alfaaudio.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events