Lukas Graham

SSL’s L500 med på touren

Solid State Logics serie af livemixere anvendes på mange danske liveproduktioner. Blandt andet på Grøn Koncert i 2018, hvor L500 tog med Lucas Graham på tour.

Solid State Logics serie af dedikerede livemixere har efterhånden fået rigtig godt fat i de danske liveproduktioner. Blandt andet på Grøn Koncert turné i 2018.
Vi fik en snak med Frank Grønbæk, som lavede FOH for Lukas Graham i 2018. Frank Grønbæk har arbejdet med Lukas Graham siden 2013, så det var et velafprøvet team, som nu fik lejlighed til at arbejde med en L500 pult.

”Det var første gang jeg var afsted med denne pult, og det en stor fornøjelse at arbejde på den. Den giver mulighed for et meget intuitivt workflow – og frem for alt virkelig god lyd. Jeg har ikke tidligere arbejdet med så fleksibel og samtidig så vellydende en mixer. Der er et uovertruffet stereo perspektiv samt en dybde og opløsning, som er helt unik. Og så opleves masterbussen som værende meget åben og transparent. Du møder ikke den samme mætning af lyden som på flere andre mixere i den samme digitale klasse som denne. Fleksibiliteten gør desuden, at du kan forme dit workflow og din afvikling til præcis det, du ønsker. Man bliver ikke på nogen måde begrænset af producentens vilje til at lave en digital udgave af en ’analog’ mixerpult. Sagt på en anden måde, så siger pulten JA til alt, hvad du beder den om,” fortæller Frank Grønbæk.

I forhold til at mixe med pultens indbyggede effekter pointerer Frank Grønbæk, at masterbussen også her er en vigtig del af kæden – også i forhold til brug af fx kompressorer:

”Masterbussens åbenhed er gør bl.a., at du bliver ved med at kunne placere ting i mixet, selvom der er meget information, og du har gang i mange samtidige kompressorer. Generelt lyder pultens effekter rigtig godt. Det er SSL’s egne udviklede plug-ins, og det lykkes mig ikke at finde nogen effekter eller noget dynamisk plug-in, som ikke fungerede rigtig godt.”

Nogle funktioner på L500, og som er unikke for SSL’s L-serien, gør livet som FOH-lydmand nemmere:

”Pulten har på hver kanal en funktion, der hedder ’Allpass’ filter, hvilket er et fasekorrigerende værktøj. Fasen mellem to ens kilder – for eksempel to mikrofoner på storetrommen – kan nogen gange være lidt svær at få til at finde helt på plads. Dels fordi mikrofonerne har forskellig frekvensrespons og dynamik, og dels fordi de er placeret tidsmæssigt en lille smule forskelligt. For at få disse ting til at passe kan man dels tidsmæssigt flytte signalerne indbyrdes mellem kanalerne, hvilket er helt gængs på digitalpulte, men på SSL L-pultene kan man også på udvalgte frekvenser dreje eller vende fasen i en enkelt frekvens. Dette har en kæmpe effekt på frekvensgangen af det samlede signal mellem de to kanaler. Helt uovertruffen virkning, hvor blandt andet stortrommen på denne måde kan komme til at lyde virkelig fyldig og punchy.”

Når man indsætter nyt grej i lydkæden – særligt på et så centralt sted som FOH-pulten – er det naturligvis altid vigtigt at sætte lidt tid af til at lære det godt at kende, inden selve produktionen begynder.

”Som med alle andre digitalpulte, er det en fordel at lege lidt med offline softwaren og komme til at kende pultens logistik på forhånd, så man kun skal koncentrere sig om at lave god lyd. Jeg sprang lige ud i det, og det var nemt og enkelt helt fra starten, så læringskurven var bestemt ikke stejl. Jeg vil ikke tøve med at anbefale mine kolleger i branchen at tage en ’tur’ på disse pulte, da mine erfaringer er virkelig gode.”

Frank Grønbæk er uddannet på Rytmekons i 2003 og har udover Lukas Graham blandt andet lavet lyd for Lis Sørensen, Anne Linnet og Hej Matematik samt musical produktioner som for eksempel Midt Om Natten og Kærlighed Ved Første Hik.

Thomas Duch fra ProShop Europe har også haft førstehåndserfaringer med SSL’s L-serie – nemlig en L200 med tilhørende stagebokse. Og den er ligesom Victorys L500 pult, som Frank Grønbæk benytter, blevet indviet hen over sommeren 2018.

”Det er en meget fleksibel pult, da den både har mulighed for tilslutning af MADI, Dante, AES samt analog in-out, og vi har Dante i meget af vores udstyr, så der passer pulten rigtig godt ind. Og nok så vigtigt er både AES, MADI og PSU redundant. Men måske vigtigst af alt så er pulten hele vejen fra stageboks og gennem mixer vellydende og musikalsk.”

Relevante produkter

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Seminar hos AlfaAudio

Vi vil så gerne høre fra dig

Vi er klar til at rådgive eller at tage  uforpligtende snak hverdage ml. 8.30-16.00.

Giv os et kald på +45 70 277 300 eller send en mail til info@alfaaudio.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events