Primacoustic
Primacoustic har skabt en lang række af effektive akustiske materialer til brug i krævende omgivelser til håndtering af diverse akustikrelaterede udfordringer i alt fra lydstudier til konference- og klasselokaler.
Uanset hvor gode ører man besidder og uanset hvor mange penge man spenderer på godt grej, så er der nogle basale ting, hvor man som formidler altid vil komme til kort – eller i bedste fald komme på seriøst overarbejde med at få resultatet til at blive lydmæssigt spiseligt for slutbrugeren.
Primacoustic’s produkter kan løse mange af de udfordringer og problemstillinger der fremkommer, når man i en lyttesituation forsøger at gøre omgivelserne så neutrale som muligt.
Primacoustic udvikler og producerer akustikregulerende løsninger. Ikke bare akustikbats til lofte, vægge og hjørner i forskellige tykkelser. De laver også diffusere, der kan regulere et givent lokales akustiske egenskaber uden nødvendigvis at dæmpe rummet.
Primacoustic’s produkter bliver gradvist mere og mere værdsat i takt med, at arkitekterne indser, at et æstetisk rum, der akustisk set er rædselsfuldt, sandsynligvis også er ubehageligt at opholde sig i – hvilket typisk ødelægger formålet med rummet fuldstændigt.
Med et dybdegående kendskab til, hvad markedet har brug for, fremstiller Primacoustic akustiske løsninger, der ikke blot effektiv løser de akustiske udfordringer, men samtidig også er væsentligt mere holdbare end markedets øvrige udbydere. Og fordelen ved dem er, at de visuelt kan integreres i de miljøer, de anvendes i, da de fås med specialprint, der får dem til at blende naturligt ind i deres omgivelser.