MASELEC MTC-1X Mastering Transfer Console
Når der skal patches outboard ind i en signalkæde i et mastering setup, er det svært at komme uden om en transfer console.
MTC-1X har 3 sektioner; input, insert og monitor. Alt sker med tryk- og dreje-omskiftere for perfekt niveaumatch og nem genskabning af tidligere settings.
I inputsektionen er der mulighed for at vælge mellem to forskellige stereoinputs. Fasen kan vendes på left og right signalerne separat, hvis det ønskes, og begge sider kan, uafhængigt af hinanden, trimmes i 0,5dB trin. Ydermere er der high- og low-pass filtre i inputsektionen.
Insertsektionen byder på et væld af features; de 6 separate hardwirede inserts kan ved hjælp af en trykomskifter patches ind i signalvejen. Insert 1 giver mulighed for M/S processering, og skulle det ønskes på insert 2 i stedet, kan de to kanaler flippes. Samme flipfunktion er ved inserts 4 og 5. Parallelprocessering kan vælges på insert 2 og 4, hvis man f.eks. ønsker at lave parallelkomprimering. Stereobredden på signalet kan ændres over 21 valgbare frekvenser og i 21 positioner. Alt under den valgte frekvens præsenteres som mono på outputtet – alt over den valgte frekevns går gennem imagefiltret.
Slutteligt er der er trim på outputtet – igen separat på left og right i 0,5dB trin.
Monitorsektionen gør det muligt at lytte på de forskellige input, samt at bypasse hele processeringskæde og trimme output separat for inputtet, for at matche levels mellem det processerede og uprocesserede signal. Der er selvfølgelig mulighed for mono-lyt, separat left og right monitorering, samt separat mid- og side-monitorering. Der kan switches mellem to sæt monitors samt metering, og det hele har naturligvis både trim og dim funktioner.
MTC-1X er altså, med andre ord, en veritabel schweizerkniv af routing muligheder – et enestående sublimt stykke værktøj til masteringteknikeren!
Maselec producerer studioudstyr i den ypperligste masteringkvalitet og leverer velgennemtænkte vellydende audio redskaber, såsom mastering consoles, equalizers og dynamiske processorer.
Besøg producentens hjemmeside